Ishoydesign

Siden Danmex fik kontakt med producenterne i Kina, har ishoydesign været på sidelinjen med design af produkter – fortrinsvis til brug i haven.
Alle de produkter, som er designet til Danmex, er et resultat af et tæt samarbejde mellem indehaveren af Danmex, Peter Clausen, og designer Claus Ishøy.

Designprocessen

Det første møde mellem Peter og Claus er altid startskuddet for designprocessen. Vi har hver vores idé til et design. Somme tider kan idéerne umiddelbart forenes, andre gange må vi gennem en længere proces.

Mange ting er vigtige at drøfte, inden det hele sættes i gang. Vi indgår en aftale – et designbrief – på baggrund af en samtale om bl.a:

Holder idéen?
Hvem er målgruppen?
Hvad kan konkurrenterne tilbyde?
Hvilke behov hos kunderne skal produktet tilfredsstille?
Form, farve og materiale
Hvor skal produktet sælges?
Hvad skal det koste i butikken?
Hvordan skal produktet konstrueres?
Vil producenterne ”forstå” produktet?

Men også mere praktiske ting skal på plads:

Hvad kommer det til at veje?
Hvad kommer det til at fylde
Hvordan kan det håndteres på lageret og af fragtmanden?
Hvor mange kan der være i en container?
Vil vi kunne fylde en hel container?
Hvad skal kunden selv gøre ved produktet, inden det kan anvendes?
Og meget andet

Alt dette skal altså igennem designerens hoved, inden stregerne kommer ned på papiret.

Hos ishoydesign er blyanten det første og vigtigste redskab. Rigtig mange skitser ligger til grund for den færdige tegning. Gennem hele designprocessen skal designeren være opmærksom på forholdet mellem form og funktion. Det nytter ikke noget, at man designer et smukt produkt, hvis det ikke er praktisk anvendeligt. Ligeså galt er det at designe et produkt, som fungerer, men som ikke er pænt.

Når tegningsarbejdet er færdigt, skal alle de andre krav til produktet tjekkes, og så skal samarbejdet med producenterne i gang, hvis de ikke allerede har været inde i billedet.

At samarbejde med kinesiske producenter kan ofte være en udfordring – også for designeren. Forstår de vores tegninger? Laver de det, som vi vil have det? Holder målene? Er finishen i orden? Ofte må flere prototyper sendes fra Kina til Danmark, inden vi rammer det, som vi er tilfredse med.

Når de færdige produkter ankommer til Danmex’ lager, og containeren og kasserne pakkes ud, er det en helt særlig tilfredsstillende følelse at se de færdige produkter og tænke tilbage på en ofte lang og besværlig designproces.

Designeksempler

Her ser I et lille udsnit af designs, som vi har præsenteret i årenes løb.

 

Fig. 1Fig. 2Granitkrukker til haven har været en væsentlig vare hos Danmex i mange år. Disse to krukker i kinesisk poleret granit har Danmex forhandlet i flere forskellige størrelser. Her er det vigtigt for designeren at finde et enkelt formsprog. Dels for at ramme den skandinaviske smag, og dels for at krukken ikke skal tage opmærksomheden fra det, som vi planter i den.

 

 

Fig. 5Fig. 4Et andet materiale, som vi kunne få havekrukker produceret i, er skiffer. Her er tre eksempler på havekrukker beklædt med skiffer i forskellige mønstre. Krukkerne vejer knap så meget som granitkrukkerne, men måske er overfladen ikke helt så uforanderlig som granitten.

.

 

 

Fig. 6Her er resultatet af en lang designproces. Kan man designe en havepejs/-grill i granit? Ja, det kan man, men vi var udfordret omkring produktets vægt – og dets pris

 

 

 

 

 

Fig. 7Forestil jer lige en lang række af disse bålfade stående i en lang indkørsel. Eller blot 2 foran hoveddøren. Det var i al fald, hvad vi havde i tankerne med dette produkt.

 

 

 

 

Fig. 9Fig. 8Kan man designe en udendørs pizzaovn til brug hos private? Ja, hvis man finder den rigtige form og de rigtige materialer. Pizzaovnene har vi faktisk arbejdet på i flere år. Her er et par designforslag.

 

 

 

Fig. 12I en helt anden boldgade: det praktiske cykelskur til din baghave eller din indkørsel. Materialet er varmegalvaniseret stål – et materiale i tråd med Danmex´s ønske om langtidsholdbare produkter med ingen eller minimal vedligehold.

 

 

 

 

Fig. 11Fig. 10Nu er vi ovre i afdelingen for ren dekoration. Produktet har ingen umiddelbar praktisk funktion, men produceret i højpoleret, sort granit vil de da pynte i indkørslen, i forhaven eller på terrassen.